Olympiske lege: Sommer-OL, Pierre de Coubertin, Olympiske sportsgrene, Olympiade, Olympisk disciplin, Sommer-OL 1952, Sommer-OL 1896

 
9781232246657: Olympiske lege: Sommer-OL, Pierre de Coubertin, Olympiske sportsgrene, Olympiade, Olympisk disciplin, Sommer-OL 1952, Sommer-OL 1896
From the Publisher:

Kilde: Wikipedia. Sider: 45. Kapitler: Sommer-OL, Pierre de Coubertin, Olympiske sportsgrene, Olympiade, Olympisk disciplin, Sommer-OL 1952, Sommer-OL 1896, IOC-topmødet 2009, Sommer-OL 1920, Danske OL-deltagere i atletik, Sommer-OL 1912, Sommer-OL 1928, Sommer-OL 1908, Sommer-OL 1936, Sommer-OL 2000, Sommer-OL 1976, Sommer-OL 1996, Sommer-OL 1968, Sommer-OL 1972, Sommer-OL 1960, Sommer-OL 1956, Sommer-OL 1932, Sommer-OL 1900, Sommer-OL 1992, Sommer-OL 1904, Sommer-OL 1988, Sommer-OL 1964, Sommer-OL 2004, Sommer-OL 1984, Sommer-OL 1980, Sommer-OL 2016, Olympiske ild, Olympiske mellemlege 1906, Sommer-OL 2012, Ungdomssommer-OL 2010, Much Wenlock, München-massakren, Sommer-OL 2020, Antikkens olympiske lege, Sommer-OL 1940, Sommer-OL 1916, Kunst ved de olympiske lege, Sommer-OL 1944, Jacques Rogge, Ungdomsolympiske lege, Olympisk løfte, Sommer-OL 2024, Sommer-OL 2028, Kunstkonkurrencer ved OL, Demetrius Vikelas, Olympisk stadion, Kinesiske Taipei, Olympisk landsby, World Youth Games. Uddrag: Sommer-OL 1952 (den XV olympiades lege) blev afholdt 19. juli - 3. august 1952 i Helsinki med deltagelse af 69 lande. Politik var ved at blive en fast del af OL arven. Helsingfors var den første ideologiske slagmark mellem kommunismen og kapitalismen. Russiske atleter vendte tilbage til OL for første gang siden 1912, men under sovjetiske flag. De østeuropæiske atleter ville ikke bo sammen med de kapitalistiske nationer, så de blev tilbudt studenterboliger. Paavo Nurmi fik revanche for sin udelukkelse tilbage i 1932, da de finske værter valgte ham til at bære den olympiske flamme. Hans afløser i langdistancedisciplinerne, Emil Zátopek, dominerede endnu en gang ved at vinde guld i 5.000 m, 10.000 m og maraton. Gymnastikdiscipliner blev domineret af Sovjetunionen og Maria Gorokhovskayas høst af to guld og fem sølv er stadigt rekord for flest medaljer vundet af en kvinde. Danskerne glædede sig da den polioramte dressurrytter Lis Hartel vandt sølv. Det var i øvrigt første gang at en...

"Sobre este título" puede pertenecer a otra edición de este libro.

(Ningún ejemplar disponible)

Buscar:



Crear una petición

Si conoce el autor y el título del libro pero no lo encuentra en IberLibro, nosotros podemos buscarlo por usted e informarle por e-mail en cuanto el libro esté disponible en nuestras páginas web.

Crear una petición